Lunau & Sund: Landet brænder

Trine Lunau og Peter Sund er en dansk duo (som også privat danner par). Sammen har de to skrevet, spillet og sunget i mere end 17 år – konsekvent indenfor den skandinaviske afart af genren americana – nordicana, eller det man på nudansk kunne kalde singer-songwriting med et touch af folk. Landet brænder – deres…

Continue reading →

Satoko Fujii Orchestra Berlin: Ninety-Nine Years

Den japanske jazzpianist og –komponist, Satoko Fujii, er af en anmelder blevet kaldt freejazzens svar på Duke Ellington. Og betegnelsen er faktisk meget dækkende. Især når man hører et album med et stort orkester som dette: Satoko Fujii Orchestra Berlin. De ti mand (hvoraf to er kvinder) forløser ”værket” med ekspressiv elegance. ”Værket” blev i…

Continue reading →

Anna Sne: Some Will Never Dance

Den danske singer-songwriter, Anna Sne (aka Anna Schneekloth), albumdebuterer storladent og dramatisk, værdigt og vedkommende med Some Will Never Dance – og det vel at mærke efter først at have fået en vis opmærksomhed på danske radiostationer med singlerne, My Man og Sirens. Hun har selv skrevet materialet – i New York, Berlin og København…

Continue reading →

Me&Mobi: Agglo

Den schweizisk/tyske trio, Me&Mobi, er noget for sig. En gruppering, der spiller musik, der på sin helt egen måde er et miks af moderne kammerjazz, nujazz, electronica, techno og urban avantgarde: indbegrebet – i disse disruption-tider – af musik, der bryder med gængse konventioner om genregrænser. Musikken er på én gang dybt kontrolleret og vildt…

Continue reading →

Sara Futtrup: Himlen falder nu

Der er noget sakralt over sangene på danske Sara Futtrups debutalbum. Vel er hun singer-songwriter, optaget af det helt enkle, nøgne og tekstbaserede kammermusiske udtryk, men alligevel – eller måske netop derfor – sender albummet tankerne i retningen af det sakrale. Det gælder især åbningsnummeret, Lyset gråner, og nummeret, Det vi venter på. Futtrup har…

Continue reading →

Kira Skov: The Echo of You

Kira Skov har fat i den lange ende af det tov, der ender i… jeg havde nær sagt: himlen. For en ting er, at hun med sit nye album, The Echo of You, har skabt det, der har karakter af en ultimativ kærlighedserklæring – en hyldest til sin afdøde mand, Nicolai Munch-Hansen. Han må have…

Continue reading →