Nisia er en italiensk/belgisk duo bestående af Emanuela Lodato og Vincent Noiret. De to har – udstyret med henholdsvis trommer, kastagnetter, harpe og diverse strengeinstrumenter og klokkespil – kastet sig over traditionel siciliansk musik. Eredità er således italiensk for ”arv”. Underforstået: De to har kastet sig over den syditalienske musiktradition og genskabt denne – ikke…
Continue reading →Den traditionelle, portugisiske fado, er – når den er bedst – hjertegribende smuk – et gribende, melankolsk vidnesbyrd om længsel, sorg og smerte – foruden kærlighed. Når genren som her håndteres af en af dens pt. største betvingere, Rodrigo Costa Félix, kan det næsten kun bliver mesterligt. Fados de Amor har da også modtaget hæder…
Continue reading →Hun stammer fra Elfenbenskysten, men har boet i Frankrig i flere år. Her har hun forsøgt at skabe sig en karriere som skuespiller, men det er som sanger, sangskriver og guitarist – og især debutalbummet, Fatou – hun har fået sit helt store, internationale gennembrud. Fatoumata Diawara har sunget og spillet med Herbie Hancock og…
Continue reading →The Road to Damascus er resultatet af en yderst interessant, kunstnerisk dialog mellem øst og vest. Et helt konkret møde mellem den arabiske qanun (et strengeinstrument med 81 strenge) håndteret af syriske Abdullah Chhadeh og guitaren håndteret af engelsk/græske Nick ”Dubulah” Page – foruden den europæiske kontrabas håndteret af irske Bernard O’Neill (og en række…
Continue reading →Den engelsk/græske guitarist og bassist Nick ”Dubulah” Page fra bl.a. Trans Global Underground, Temple of Sound og Syriana er ikke bare en musiker med et uhyre sjældent udsyn, men også en omrejsende, meget visionær musikprogrammør og –producer med et særligt blik for mulighederne for at blande genrer. Dubulah er blandt meget andet kraftcentret bag det…
Continue reading →Til den Oslo-baserede jazzklub Cosmopolites jubilæum i 2006 blev den norske pianist og komponist, Jon Balke, bedt om at skrive noget nyt materiale til uropførelse i klubben. Han besluttede at invitere den marokkanske sangerinde, Amina Alaoui, til Oslo og skrev med hende for øje noget barokmusik og kombinerede på stedet denne med improviseret, søgende og…
Continue reading →